Case study

– Gør strategien håndgribelig og tilgængelig


 

Gennem årene har vi produceret strategifilm for en bred vifte af virksomheder. Hver med deres eget specifikke fokus og sigte – men fælles for alle er behovet for klart og tydeligt at præsentere og visualisere meningen bag den konkrete strategi. Hvad betyder det egentligt, når ledelsen vil have de ansatte til at sætte kunden i centrum, være mere innovative, udgiftsorienteret eller mere serviceminded? Og hvilke adfærdsændringer er der behov for, hvis virksomheden skal bevæge sig fremad i den ønskede retning.

 

Global Wind Service

For nylig producerede vi en strategifilm for en større dansk virksomhed inden for vindindustrien – Global Wind Service. De havde brug for at kommunikere virksomhedens nye strategi til alle ansatte – og særligt fremhæve 6 konkrete fokusområder, som var blevet identificeret som afgørende for at bevare virksomhedens ledende positionen i markeder under forandring og med stigende konkurrence.

Vores første skridt er som altid en grundig research af alle relevante informationer. Vi starter med at komme til bunds i selve strategien. Vi læser den. Vi stiller spørgsmål. Og vi bliver ved, indtil vi forstår “hvorfor”, “hvem”, “hvordan” og “hvad”.

Hvorfor er strategien nødvendig – hvilket problem eller udfordring forsøger den at tage hånd om? Hvem er filmens målgruppe – hvem skal motiveres til handling for at strategien bliver en succes? Hvordan kan strategien nå i mål – hvordan skal målgruppen agere? Og endelig, hvad er den ideelle effekt af filmen?

Vi udviklede et koncept i vores whiteboard format (eller speed drawing), som er et effektivt redskab til at forklare og kommunikere kompleks information klart og tydeligt. Ved at tegne det visuelle indhold op gradvist, der samtidig, skridt for skridt, illustrerer en større sammenhæng og forståelse, kan målgruppens opmærksomhed fastholdes gennem hele filmen.

I filmen starter vi med at introducere problemstillingen og den mission som er nødvendig at udføre, for at overvinde udfordringerne. Vi fremlægger hvad markedet forventer af virksomheden og de ansatte – forventninger som senere i filmen vil blive koblet til virksomhedens kerneværdier, der derved får validitet og giver mere mening, end bare at være en normal opremsning af “værdi-buzz-words”.

Efterfølgende bevæger filmen sig gennem en række fokusområder. Fortælleren forklarer hvad der er vigtigt at huske og hvilke handlinger, der er nødvendige for at bevæge virksomheden i den rigtige retning. Illustrationerne understøtter alle nøglebudskaberne og visualiserer nogle af de mere komplekse områder, på måder der gør dem lettere at forstå.

Når man bruger historiefortælling på denne måde, hjælper man målgruppen med få budskaberne så at sige printet ind på lystavlen. En historie, giver en naturlig start og slutning. Og dermed også et flow, hvor det ene naturligt fører til det næste. Årsag og effekt står tydeligt frem, så budskaberne nemmere forstås og accepteres.

Til sidst i filmen, får vi bundet alle kerneværdierne sammen med den ønskede adfærd i hvert fokusområde, således at vi får skabt et samlet visuelt billede, hvor alle elementer i strategien hænger sammen.

Der er adskillige måder at eksekvere en strategifilm – den rigtige afhænger af strategien, virksomheden og hvordan filmen skal bruges.

 


 

Vores udfordring var at kommunikere et kompleks budskab på en måde, der var pragmatisk men også relevant og forståelig for alle i vores organisation, uafhængig af kultur og funktion. Derfor besluttede vi os for at bygge budskabet op omkring en tegnefilm, og derfor tog vi kontakt til Bulldog and Partners. Vi oplevede, at Bulldog and Partners hurtigt forstod vores industri og den strategi vi ønskede at kommunikere. Så efter manuskriptet var faldet på plads, vendte de tilbage med et storyboard, der var spot on. I implementeringen af strategien i vores organisation, er videoen blevet modtaget rigtig godt af hele organisationen – og har derfor spillet en afgørende rolle.

— CCO, Michael Høj Olsen