ANIMERET INFORMATIONSFILM


MERE FAKTA – MINDRE FØLELSE

Det er det du får med en animeret informationsfilm. Men hvorfor i det hele taget tale om animeret information? Fordi det hurtigt bliver kedeligt at se på endeløse linjer af stillestående tal, udsagn og modeller.

Vi definerer animeret informationsfilm som film tegnet i vektorgrafik. Det er grafik, der kan forstørres uendeligt uden at miste opløsning. Og fordi vi befinder os i et tegneserieunivers, er det kun fantasien, der sætter grænsen. Men det endelige resultat skal passe ind i den stil, følelse og sammenhæng, som emnet omhandler, ellers vil budskabet ikke nå igennem til målgruppen.

Formatet er grundlæggende en infografik. En grafisk præsentation af information.

Men ved at vække information til live gennem film, kan man engagere sit publikum og holde deres opmærksomhed, ved at understøtte budskabet visuelt og på lydsiden. Det er en effektiv måde at formidle relativ tør information på, så det skaber indlevelse og engagement. Sådan kan man sikre en større forståelse for en bredere målgruppe.

En animeret informationsfilm præsenterer fakta og budskaber som de er – direkte og uden omsvøb. Fokuseres er på indholdet og det call to action man ønsker målgruppen skal reagere på – ligesom i en infografik.

Men en animeret informationsfilm kan også bygges op om en fortælling, hvor vi f.eks. følger en person gennem en dag, en måned eller måske bare et måltid, ligesom vi normalt gør i vores whiteboard format. Hvilket format der passer bedst, er i sidste ende i spørgsmål om, hvad filmen skal bruges til. Og her er der mange forskellige faktorer, der kan spille ind.

Er der f.eks. brug for at overføre hovedbudskaber til andre medier, så som interne magasiner, plakater eller infografikker, så er computergenereret grafik måske det helt rigtige valg. Sådanne grafiske elementer kan nemlig let anvendes i andre sammenhænge. Det er på også muligt at benytte elementer fra tegnede whiteboardfilm og film bestående af levende billeder, men her vil elementerne være udklip eller screenshots, og altså ikke på samme måde frie elementer, der kan skaleres og manipuleres.


CASE: NETS WALLET 1+2

Nets_maya

Da Nets skulle introducere deres nye produkt, den digitale pung (wallet), bad de os hjælpe med at kick-starte deres kommunikationskampagne. vi lavede først en teaser film, der skulle ud 6 måneder før lanceringen. Filmen skulle fokusere på alle fordelene ved produktet.
Da vi nærmede os lancering, opstod der et nyt behov hos kunden. De ville gerne have produceret endnu en film, der skulle kommunikere mere direkte om produktet og det system, der lå bag. Og da målgruppen hovedsageligt bestod af teknisk orienterede mennesker fra den finansielle forretningsverden, producerede vi en film med to formål. Første halvdel af filmen viste hvordan forbrugeren benyttede den digitale pung i løbet af en hel dag. Halvvejs igennem filmen pausede vi, spolede baglæns gennem alt det vi havde set og stoppede ved hver transaktion, for at se hvad der teknisk set skete.


CASE: DANSK METAL

Vi har designet et visuelt univers for Dansk Metal, som er blevet brugt til at kommunikere en lang række forskellige emner. Fra en appel til medlemmer om at stemme om en nye kollektive aftale, til at forberede medarbejdere på implementeringen af et nyt stort IT-projekt, og til en kampagne på online-medier, som eb.dk og bt.dk, for et ja til Den Europæiske Patentdomstol.

Hver enkelt film blev produceret i samme stil (univers), og der var derfor stort visuelt genbrug på tværs af de forskellige projekter. Det hjalp både til at etablere et helstøbt og homogent miljø, hvor filmene kunne understøtte hinanden. Men det hjalp også til at reducere produktionsomkostninger for hver enkelt film, da det er billigere at videreudvikle allerede eksisterende elementer, i stedet for at designe nye fra bunden hver eneste gang. Efterfølgende blev samtlige grafiske projektfiler overleveret til Dansk Metal, så de kunne benyttes elementerne i andre medier, som f.eks. plakater.


STRUKTUR -BALANCE MELLEM ORD, IKONER, ANIMATION OG SPEAK

Når den animerede informationsfilm bliver skabt, er det afgørende at have den rigtige balance mellem ord, ikoner, animation og speak. Det er en proces, der består i at overveje hvordan man bedst og mest effektivt formidler information og fremmer effekter, som man ønsker at se i målgruppen. Når man opbygger en historie og en argumentstruktur, så har tabeller, billeder og tegninger hver deres betydning og vægtning. Når indholdet går tydeligt igennem, så er det fordi disse områder spiller godt sammen. Og når de gør det, er det meget lettere for målgruppen at afkode og forstå budskaberne.