IMAGE FILM


ET IMAGE

Der kan være stor forskel på den måde du ser dig selv og den måde andre ser dig. Psykologer kalder det for dissonans problemet. Og sådan er det også i forretningsverdenen. Men her kalder vi det branding. Eller branding dissonans – når der er uoverensstemmelser mellem de forskellige syn på virksomheden, alt efter om du spørger medarbejdere, ledelse eller kunder.

Og det kan være et problem.

Lad os starte med at definere hvad et image er. Et image er den profil, som virksomheden ønsker at omverdenen ser – virksomhedens ansigt udadtil. Og vi kan gå et skridt videre og tilføje, at det også er det indtryk forbrugeren har af virksomhedens “personlighed” – både reelt og fiktivt, kvaliteter og mangler. Indtryk der ofte er påvirket af ting, der ligger udenfor virksomhedens kontrol (selv efter de sociale medier har gjort deres indtog).

Et image findes ikke uden en oplevelse. Ligesom det ældgamle spørgsmål: når et træ falder, uden der er nogen til at høre det, er der så en lyd? Hvis ingen kender dit image, og ved hvad dit brand repræsenterer, repræsenterer det så overhovedet noget? Og hvis det repræsenterer noget, deler dine  stadeholders så dine tanker og ideer om hvad det er?

Derfor er det essentielt, at man kommunikerer sit image klart og tydeligt. Og på den rigtige måde. Til de rigtige mennesker. Med de rigtige værdier. De værdier man gerne vil associeres med. Vi ser det i reklamer: Apple vil det ene, Nike noget andet, Føtex noget helt tredje. Men det er alle virksomheder hvis kerneforretning er rettet mod forbrugere.

Men hvad hvis dine kunder er virksomheder?

 


EN IMAGE FILM

Virksomheder der opererer i b2b markedet har de samme behov for at kommunikere, hvis de skal have mulighed for at påvirke deres omgivelser og deres stakeholders. På samme måde, kan der være store fordele i at positionere sig stærkt i markedet – f.eks. når man skal rekruttere nye ansatte. Hvem ville ikke ønske sig bedre ansøgere end konkurrenten? Men den store forskel (og den store værdi) ligger i forholdet til kunder og stakeholders. Her er det særligt tillid og integritet der er afgørende. B2b forhold er ofte mere komplekse end b2c. Virksomhedens brand, og måden det bliver kommunikeret på, er afgørende hvis man vil sikre og optimere sine markedsvilkår. Og den rigtige kommunikation kan ramme bredere; lige fra politikere til forretnings partnere til kunder.

En image film giver virksomheden eller organisationen mulighed for at fortælle en autentisk historie, der sætter fokus på specifikke styrker og fordele, som konkurrenterne ikke besidder. Det er en mulighed for at skille sig ud fra mængden og profilere sig på en engagerende måde.

Men indholdet og historien skal være rigtig. For hvis du ikke fortæller historien om dit image, så ender du med at lave en informationsfilm i stedet for en imagefilm.

Og informationsfilm rykker bare ikke på holdninger, ligesom en image film gør.

 


IMAGE OG INFORMATION

Virksomheder har ofte brug for at forklare hvad de laver. Beskrive processen og hvordan de skaber værdi for deres kunder og deres omgivelser. Gerne krydret med et par konkrete eksempler. Og selvom formålet er reelt, så er denne type film faktisk slet ikke image film – det er en informationsfilm. Det er et format, som kan være utrolig anvendeligt, hvis en virksomhed har brug for at forklare en masse faktuel information.

Men for at være helt ærlig, så ændrer denne type film ikke på hvordan omverdenen ser på virksomheden. Hvis en film skal påvirke holdninger, så skal den dykke dybere ned, og ikke blot formidle faktuel information om produkter og servicer. Og hvis man ser bort fra brandet, vil indholdet  ofte minde meget om konkurrenternes. Hvis man derimod ønsker at påvirke sine interessenter og sine omgivelser, så de får en større indsigt i virksomhedens karakter, kultur og sjæl, så må der mere drastiske midler i brug. Vi må væk fra at portrættere virksomheden som et glansbillede og i stedet fokusere på den autentiske fortælling, der er unik for hver enkelt virksomhed.

 


SCANDLINES & NETS

Et godt eksempel på en image film er den vi lavede for Scandlines.

Her bliver den faktuel information gemt til et par slides i slutningen af filmen. I stedet fokuserer vi på at fremstille et mere autentisk og stilistisk billede af hvem Scandlines er. Både fortalt gennem en fortæller, hvis åbningsreplik er Scandlines pay-off: “There’s something about sailing”, samt virksomhedens kerneværdier. Vi kombinerede en poetisk narrativ med autentiske billeder, der dokumenterer snarere end de iscenesætter. Det er én måde at fortælle en historie på. En metode som opbygger de rigtige følelser, i stedet for formålsløst at liste en række forskellige statistikker. Sådan kan målgruppen få en forståelse af virksomheden; hvad de vil, deres værdier og deres baggrund.

Et andet godt eksempel på en image film, er en vi lavede for Nets. I modsætning til Scandlines havde Nets brug for at kommunikere præcis hvad de stod for. Den generelle billede af Nets omhandlede nemlig i store træk NemID og dankortet. Men de to ting udgør kun en brøkdel af hvad Nets egentlig er. Udfordringen var her at finde en måde hvor vi kunne snige information ind i en image film. Løsningen var at bruge en betydelig mængde motion graphics. I denne film var fortællingen af en mere corporate karakter, som derfor i mindre grad talte til følelser. Eksekveringen afhang af et kreativt koncept på linje med Nets’ brand. En stil der fortalte deres historie og kommunikerede et image gennem en visuel fortælling.

 


PRODUKTIONS PROCESSER

En image film kræver ofte en større produktion og en længere process end andre typer film. Der er typisk mange interne interessenter, som skal høres i udformningen af fortællingen. Og det fører ofte til en lang række krav, betingelser og forbehold.

Og selvom filmens scope ofte er større end i andre typer film, så er processen stadig den samme.

Målgruppen, formålet, stilen og stemningen skal være klarlagt før alt andet. Og hvis kravene ligger for langt fra hinanden, kan det være en god ide at producere forskellige versioner – hver med deres eget fokus og formål. Efterfølgende begynder arbejdet med at skabe filmens indhold. En process der typisk starter med at indsamle information gennem research og interviews med interessenter. Derefter udvikler vi en synopsis og skriver manuskriptet. Så samles storyboardet og produktionen af filmen kan begynde. Når alt materialet er optaget, rykker filmen i post-produktion med redigering, colour grading, motion graphics, lyd og meget andet. Produktionstiden varierer fra film til film, men ligger typisk et sted to og seks måneder.

 


HVORDAN MAN ØGER BILLEDERNES VÆRDI

Når man laver en film, vil der altid være en masse optagelser, der ikke bliver brugt. Og der er forskellige måder at optimere værdien af de optagelser. Man kan f.eks. lave en såkaldt “b-roll”, med et sammenklip af alt det overflødige materiale, som kunden selv kan benytte i fremtidige produktioner.

Et andet eksempel på et sekundært produkt finder vi i eksemplet med Nets. Her blev en række ekstra optagelser fra imagefilmen brugt til at lave en produktfilm. Materialet blev klippet sammen med interviews og nye optagelser, så filmens fortælling kunne foldes helt ud.

Adskillige store virksomheder har også brugt materialet som “stock-tapes” – bånd der kan sendes til medier som DR, SVT eller BBC. På den måde har medierne altid nyt og opdateret materiale tilgængeligt, når der skal bringes nyheder om virksomheden.