WHITEBOARD FILM – SPEED DRAWING


 

TEGN & FORSTÅ


Speed drawing filmen, eller whiteboard filmen, er et rigtig godt værktøj, når det handler om at kommunikere kompleks information. Det er vores mest populære format inden for virksomhedsfilm. Og som navnet antyder, så er det et filmformat, hvor historien bliver fortalt gennem tegninger på et whiteboard (eller på et stykke papir). Og det er lige præcis styrken ved dette format. Der er nemlig store fordele ved at fortælle sin historie sådan – gennem speed drawing. Det er en god måde at visualisere de ideer og sammenhænge, som fortælleren præsenterer i sin speak. Og samtidig er formatet utrolig let at afkode for målgruppen, fordi der er tale om en simpel streg, der langsomt folder den fulde tegning ud.

Det er afgørende, at slutresultatet er en relevant og spændende fortælling, som er eksekveret på en dynamisk og engagerende måde. Ellers bliver formatet kedeligt og stillestående. En kreativ brug af speed drawing giver mulighed for at formidle budskaber og indhold gennem metaforer og parallelle fortællinger, der kan åbne op for en dybere forståelse hos en bredere målgruppe.

Når speed drawing kombineres med god historiefortælling, har man et stærkt værktøj til at kommunikere værdier, skabe motivation, visualisere mål, forklare et behov for forandring og meget mere.

“Alle elsker en god fortælling. Den gode fortælling suger os nemlig ind i et univers og hjælper os med at danne billeder inde i vores hoveder. Storytelling er det mest effektive redskab til at lave fakta og logik om til følelser og nærvær, så dine budskaber får endnu større gennemslagskraft.”
[Michael, Elkan Børsens Ledelseshåndbøger]

Speed drawing som storytelling

 

KOMPLEKST INDHOLD – KORT ENKELT


Ny strategi. Forandring i virksomhedens forsyningskæde. Implementering af CSR. Eller lanceringen af et nyt IT system.

Det er blot nogle af de komplekse budskaber, som vi har hjulpet vores kunder med at kommunikere gennem historiefortælling i whiteboard film formatet – som speed drawing. Her er et par eksempler

 

CASE: FORANDRING I FORSYNINGSKÆDEN


Et eksempel på en vellykket speed drawing er en whiteboard film vi lavede for det danske C20 selskab Carlsberg. De skulle implementere forandringer i deres forsyningskæde. Forandringerne involverede mere end 10.000 medarbejdere i mange forskellige lande. Disse mennesker skulle ændre deres workflow for at passe ind i den nye forsyningskæde.

Forandringerne medførte en lang række spørgsmål: “Hvorfor skal vi gøre det?”, “Hvad kommer der til at ske med mit arbejde?”, “Kan vi ikke bare fortsætte med at gøre som vi plejer?”, “Hvad er fremtidsperspektiverne?”.

Spørgsmål vi besvarede gennem en speed drawing film. Først og fremmest skulle filmen beskrive hvorfor forandringerne var nødvendige. Derefter, hvilke løsninger der skulle til og hvilke fordele der fulgte med den nye tilgang. Og slutteligt italesatte vi nogle af de største bekymringer og forbehold og så mod fremtidens perspektiver. Alt dette i en fortælling med et overordnet formål.

Whiteboard filmen blev brugt i alle de lande, som skulle gennemgå forandringerne, som første led i en større kommunikationskampagne. Før e-learning og før de reelle forandringer skulle træde i kraft. Denne strategi fik alle medarbejdere ombord og klar til omvæltningen.

Carlsberg speed drawing

Supply Chain forklaret med speed drawing

 

FLERE CASES


 

Du kan finde flere eksempler på vores whiteboard film her.

Læs om hvordan University College Capital (UCC) brugte speed drawing formatet til en national kommunikationskampagne rettet mod folkeskolelærere og pædagoger.

UCC speed drawing - case study

Eller se hvordan Global Wind Service lancerede deres nye interne strategi ved hjælp af en speed drawing film.

Global Wind Service speed drawing - case study

PRÆ-PRODUKTION


Som alle andre film skal vi først og fremmest definere et formål og en målgruppe. Derefter laver vi en synopse, der definerer hovedpointer og budskaber. Hvad er den grundlæggende ide og hvad er den brændende platform? Hvad er konsekvenserne hvis kunden ikke får gennemført forandringerne? Hvilken specifik ide er den vigtigste at få kommunikeret til målgruppen? Hvilke gevinster vil forandringerne medføre? Og mange andre overvejelser.

Gennem opbygningen af en synopsis påbegyndes det kreative arbejde. Her arbejder vi på at komme ind til den historie, der kan omfavne hovedbudskaberne. Har vi f.eks. brug for en “Superman”, der kan repræsentere virksomhedens fremtidige innovationer? Eller skal handlingen udspille sig på nordpolen?

På baggrund af synopsen, og den indledende kreative proces, skriver vi manuskriptet. Denne proces kan være meget krævende, fordi det er her historien og budskaberne skal smelte sammen i et godt flow, en god struktur og en god argumentationsrække.

Efter manuskriptet er godkendt holder vi en tegne workshop, hvor vi sætter billeder på hver enkel sætning. Det giver os det færdige storyboard.Storyboard til speed drawing film

PRODUKTION


Når storyboardet er godkendt producerer vi speed drawing filmen. Dette tager typisk en eller to dage. Nedenunder er der billeder fra en produktionsdag.

Whiteboard film / speed drawing tegnes Filmning af speed drawing / whiteboard film

 

POST – PRODUKTION


Her skaber instruktør og animator, Pierre, det færdige resultat gennem animation, speak og lydeffekter.

Post-produktion af speed drawing

 

LANCERING OG DISTRIBUTION


Speed drawing filmen er klar til at blive lanceret og distribueret gennem kanaler som Facebook, YouTube, kundens egen hjemmeside, kampagne side, intranet etc. Det er vigtigt at have en strategi for distributionen af filmen. Whiteboard formatet sikrer, at målgruppen forstår budskaberne, distribution strategien sikrer, at målgruppen ser den.

Lancering af speed drawing - virksomhedsfilm

 

MERE TEGN & FORSTÅ


Gennem de sidste mange år har vi produceret whiteboard film (speed drawing film) for Novo Nordisk, Carlsberg, Nets, DING, Dansk Energi, Professionshøjskolen Metropol, Inwedo and Takeda. Filmene behandler et vidt spænd af emner med meget forskellige budskaber. Vi har arbejdet med at kommunikere forandringer af adfærd, i forsyningskæden, implementering af nye strategier, øget fokus på kunder. Og vi har fortalt virksomheders historie – deres identitetsfortælling – og præsenteret deres nye vision for fremtiden.