Bulldog and Partners

HUNDEHOVEDERNE.

Hos Bulldog and Partners fortæller vi historier, der kommunikerer en bred vifte af corporate budskaber gennem formålsdrevet storytelling. Vi opererer i et medielandskab, der er i konstant bevægelse, og hvor det i stigende grad er nødvendigt at kommunikere direkte til kunder, medarbejdere (og alle derimellem) med en klar og tydelig stemme. Og det kan vi.

Vi leverer et håndværk, som på mange måder kan sammenlignes med en tømrers eller en elektrikers. De rigtige kompetencer og det rigtige værktøj er afgørende. Og vores styrker er historiefortælling og film. Men før det hele går op i views på youtube, skal du vide at vi prioriterer helt grundlæggende færdigheder, som f.eks. at kunne præsentere indhold på en troværdig måde, og evnen til at forstå forholdet mellem gode ideer og god kommunikation.

Selvfølgelig er det godt at have styr på KPI-evalueringer og motion graphic, men i sidste ende er det kun værktøjet. Det samme gælder for strategisk planlægning og retorik, bare for at nævne et par stykker. Og hvilket værktøj passer til dig og dit projekt, det er noget finder ud af sammen. Når alt kommer til alt, så kender du din virksomhed bedre en nogen anden.

Og hvis du gerne vil lære os lidt bedre at kende, så er du endt det rigtige sted.

Vi er et lille bureau – og det er vores styrke. Vi sparer med hinanden og arbejder tæt sammen – hele tiden, på alle vores projekter. Vi udfordrer hinanden. Designeren giver input til strategien, grafikeren til projektledelsen. Vi tager i sommerhus sammen. Vi laver workshops. Og drikker rødvin. Vi laver Béarnaise. Som passer ret godt til rødvin. Vi dør en lille smule indeni, hver eneste gang vi ser en dårlig kampagne. Og vi taler om dem. For det er vigtigt at pege fingre. Og tænke højt. Vi arbejder. Vi taler. Hele tiden. Mest om arbejde. Og en lille smule om vores børn. Og om alt andet mellem himmel og jord. Og vi diskuterer. En filminstruktør, en økonom og en filosof kommer ind i et rum… Det er både starten på en vittighed og et meget langt møde. Men det er sådan vi arbejder og det er sådan vi opnår rigtig gode resultater.

Nikolaj Ehlers Opperman

Nikolaj Ehlers Opperman

Producer/Partner

Nikolaj er den på holdet der sørger for, at den gode ide bliver omsat til god forretning. Redskaberne er simple: strategi og ledelse. Og det bedste salg indebærer altid et godt produkt til kunden. Et produkt der viser sig at være en god investeringer. Nikolaj har også rollen som bindeled mellem de ambitiøse og kreative ideer på den ene side, og kundens meget reelle bundlinje på den anden side.

Og hvem bedre til jobbet, end en der løber maraton? Bare for at gøre det. Og på en bund af kaffe og croissanter fra 7-eleven. Du bør dog ikke undervurdere en mand, hvis drive er at se hans arbejde udvikle kundens virksomhed. Nogle gange i sådan en grad, at det får os andre til at spørg,e om han arbejder for os eller for vores kunder.

Nikolaj er oprindelig uddannet Cand.Merc.dat fra Aarhus School of Business, men det er lige så meget de 10 hektiske år i virksomheder som Mærsk Data, IBM, Netpeople og Wunderman, der skinner igennem i Nikolajs daglige ledelse.

Pierre Follet Beckman

Pierre Follet Beckman

Filminstruktør/Partner

Det kræver ikke blot erfaring at fortælle en god historie. Det kræver også entusiasme. Og det har Pierre. Uanset om det drejer sig om at bygge en gammel Triumph motorcykel eller et kamera rig. Det handler nemlig om glæden ved at skabe. Og om at mærke at den kører helt rigtigt. Eller måden en historie bliver fortalt gennem billeder.

Som instruktør, handler det for Pierre om at bygge en person og en fortælling op foran kameraet. Derfor siger han altid hvad han tænker. Og det er en stor fordel i hans arbejde, for det betyder, at du får den samme ærlige instruktion uanset om du står i fabrikshallen eller sidder i bestyrelseslokalet. Og det er en kvalitet, som gør en forskel og virkelig skinner igennem i det endelige produkt.

Det kræver sit at opbygge de kompetencer, og 13 år i tv-branchen, blandt andet hos DR og TV2, understøtter Pierres autoritet. De beslutninger han træffer har altid historien i fokus. Når han arbejder med manuskriptet, instruerer eller producerer – så leder han altid efter den gode historie og den bedste måde at fortælle den.

Kasper Suder

Kasper Suder

Tekstforfatter

At sætte de rigtige ord sammen i et godt manuskript kræver man er engageret. En livlig fantasi skader heller ikke. Det har Kasper. Han elsker at lege med ord og arbejde med ideer – få dem til at passe sammen og så der bliver skabt gode fortællinger. Han ser hver enkelt manuskript som en mulighed for at fortælle en historie på en ny og interessant måde – og forvandle ideer til originale koncepter.

Med en baggrund i filosofi bringer Kasper noget helt andet til bordet. Et unikt perspektiv og en lyst til at udforske nye og gamle ideer fra alle tænkelige vinkler. Han er altid klar til at presse rammerne og nytænke formen for at opnå det bedste resultat. Det gør en forskel at tænke over at tænke – og det kan ses.

Kaspers erfaring fra filmbranchen bidrager til hans viden om hvordan man strukturerer en fortælling og producerer en film. I sidste ende handler det om at få gode ideer ned på papiret og om at få historien til at komme til live – og det er det der driver ham.

Pernille Munk Bandholst

Pernille Munk Bandholst

Illustrator/Motion graphic designer

Visuel storytelling kan se ud på mange forskellige måder. Men de har alle én ting tilfældes: et kreativt hoved og en rolig hånd. Pernille har begge dele – og meget mere. Uanset om hun arbejder med illustrationer, infografikker eller motion graphics, så er hendes arbejde altid originalt og med et øje for detaljen.

Og det kræver en som Pernille, med en bred vifte af fintunede evner, hvis en tekst skal omsættes til en visuel dragende fortælling. En god historie er en oplevelse. Den tager dig ind i en anden verden og får dig til at se og tænke på en ny måde. Og Pernille sætter scenen for den visuelle rejse.

Uddannet i Interactive Digital Media og med en baggrund i medialogy og graphic design er hun rustet til at klare alt der kommer hendes vej. Og listen af ny teknikker og færdigheder bliver hele tiden længere.